søndag den 16. november 2008

Kære Dagbog

Det rusker godt i dag! Mon ikke de sidste blade, der endnu sidder på træerne, må se sig nødsaget til at overgive sig...

Blæsten hjælper også med den ekstra kulde jeg kunne føle, da jeg tidligere var ude og gå med hunden. Nogle gange, stod jeg helt stille, det sørgede blæsten også for.

Jeg skulle egentlig have været på en køretur, som ville varer 2 timer frem og tilbage. Jeg vælger at droppe turen. Jeg er slet ikke god til at køre bil, mens jeg krampagtig skal holde fast på rattet, for ikke at blæsten skal få mig skubbet over i den modkørende bane eller i grøften...


Tog dette billede for kort tid siden. Man kan lige ane den anden regnbue. Mon der er dobbelt jackpot for enden?....

Ingen kommentarer: