Kære Dagbog

Nu begynder tiden atter igen... Julepynten er i butikkerne og jeg mærker inde i min krop, at jeg hader denne tid!

Men for dine brødre, for mig, (tror jeg), samler jeg mig op og finder pladsen til, at julen skal nærme sig... Og det skal den jo...

Den 24. december blev du født!... Et Julebarn... En Juleengel...

Mit barn, datter, du gav mig så meget glæde, men du blev kun til lånt tid... Tak for jeg blev din Mor!

Vi, dine brødre og jeg, forstår det ikke, hvorfor måtte vi ikke se dig mere, end den tid der blev givet os?

I dag lever du i vores hjerter... og i år er det din 18 års fødselsdag... den er også taget fra os!

Kan jeg tilgive Ham?

Nej!... men jeg har fundet "accepeten" i det skete... men ikke mere end det!

Denne tid er en Jule-glæde-tid, men også en Jule-sorg-tid....

Nej jeg kan ikke li' disse måneder!